Hjem » Familiepleje hos NK Care
NK Care tilbyder pleje af børn og unge i en række kommuner landet over.
Når man har et barn med udfordringer – om det er fysiske eller psykiske – så er det en stor udfordring for familien at varetage plejen af barnet eller den unge.
Du kan vælge en privat plejer til dit barn igennem NK Care. Nøgleordet for os er “stabilitet”. Det betyder, at der vil være et fast team, der bliver tilknyttet barnet, og som kommer regelmæssigt i familiens hjem.
Med de forskellige udfordringer et barn med særlige behov kan have, er det bare alfa omega, at barnet og familien er omgivet af det samme, faste team, der er med til at sikre kontinuitet og dermed også ro.
Det rette match og fokuseret forældreinddragelse
I vores rekrutteringsproces går vi meget op i at sammensætte det helt rette team til barnet eller den unge. Tidligt i den proces bliver den potentielle medarbejder, eller det team, som skal stå for plejen af barnet eller den unge, præsenteret for forældrene. Så finder vi sammen ud af, om kemien er den rette.
Vores team af medarbejdere kan dække alle sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske specialer.
Vi arbejder ligeledes tæt sammen med relevante myndigheder (regioner, kommuner, egen læge etc.) i forhold til at understøtte barnet i de mål, der er beskrevet i handlingsplanen for barnet.
Ønsker du at vide mere om muligheden for familiepleje? Så er du velkommen til at kontakte os på telefon 88 44 12 44.