Hvad er hjemmepleje og hjemmehjælp?

NK Care tilbyder hjemmepleje til borgere der er visiteret til hjemmehjælp i Brønderslev kommune. Fordi vi er baseret i Brønderslev har vi valgt at kalde den service hjemmehjælp, selvom mange måske også ville kalde den for hjemmepleje, selv i Brønderslev Kommune.

Der er mange der bruger både ordet hjemmepleje og ordet hjemmehjælp når de taler om den pleje de for eksempel kan få fra Hjemmeplejen Brønderslev eller privat hjemmehjælp. For mange er der simpelthen ingen forskel på de to begreber og de fleste af os bruger dem også bare som det passer os. 

Eksempler på den slags hjælp man kan få er for eksempel praktisk hjælp til opvask, opvarmning af mad eller gåture, eller personlig pleje som hjælp til at komme i bad.

Både praktisk hjælp og personlig pleje

Selvom det kan virke som om der måske burde være forskel på hjælp til opvarmning af mad og hjælp til at komme i bad, så er de begge to udført af hjemmeplejen i Brønderslev under begrebet “Hjemmehjælp”.

Det er altså den service man skal være visiteret til for at få hjælp til praktiske opgaver i hjemmet såsom hjælp til rengøring og hjælp til personlig pleje i eget hjem.
Hvis man opfylder kommunens krav og er blevet visiteret, har man selv mulighed for at vælge udbyder af hjemmepleje. Det er gratis at vælge NK Care som udbyder.

Privat hjemmepleje

Vi leverer altid pleje på brugernes præmisser. Vores medarbejdere er uddannede social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter, og vi bestræber os altid på, at det er de samme mennesker, der kommer i dit hjem hver gang.

Vores medarbejderes fravær er helt nede på 2-3%, fordi vi altid prioriterer den gode oplevelse, både for borgerne og for vores hold. Vi tror nemlig på, at den bedste hjemmeplejer er en glad hjemmeplejer.

Som private leverandører af hjemmehjælp kan vi også tilbyde dig muligheden for at tilkøbe ekstra hjælp i hjemmet.

NK Care tilbyder også sygepleje/pasning og BPA service